Academy a

En bevægelse. et fællesskab. Et åndehul. Et rum til refleksion og udvikling.

Lad os starte med hvad ACADEMY A ikke er:

  • ACADEMY A er ikke en uddannelse, der sigter mod et job.
  • ACADEMY A er ikke en uddannelse, der giver adgangspoint til en videregående uddannelse.
  • ACADEMY A lover dig ikke guld og grønne skove
  • ACADEMY A presser dig ikke frem, har ingen eksamener du kan dumpe eller noget du skal være for at bestå.
  • ACADEMY A vurderer ikke, om du er god nok eller ikke parat.
  • ACADEMY A har ikke et mål og formidler ikke een sandhed.
  • ACADEMY A ønsker ikke at fixe nogen eller tilføre nogen noget.

ACADEMY A ER ET FÆLLESSKAB OMKRING AUTENTISK ADFÆRD, INDRE STYRKE OG PERSONLIGT LEDERSKAB.

ACADEMY A er et fællesskab, der støtter dig i at blive afklaret om hvem du er og hvor du gerne vil bevæge dig hen. Et fællesskab, der inviterer dig til at reflektere, være nysgerrig og bidragende, indefra ud. 

ACADEMY A tilbyder dig, der er mellem 18-25 år forskellige kurser, forløb, camps, aftener hvor du kan få mere selvindsigt og inviteres til personlig refleksion og fordybelse.

 

ACADEMY A er en bevægelse. en opdagelse. en personlig rejse. en udforskning.

ACADEMY A er et åndehul i en hektisk hverdag, et fristed, en reflekterende legeplads.

ACADEMY A giver dig konkrete redskaber til at blive mental stærk, i indre ro, emotionel bevidst og blive personlig leder i eget liv. Redskaber der lærer dig at navigere bevidst i en hastig foranderlig verden, og klar over den rolle, du spiller i helheden.

 

Hvad står A for?

A står for Autentisk

At være autentisk. I tanke og adfærd. I eget selskab og med andre. I livet vi lever. I ord vi taler. I vores måde at møde op og bidrage på. At være sig selv, som den vi ER – uden skam, skyld og forbehold. bare VÆRE og bidrage herfra. Ægte, åbent og ærligt. Det er en rejse at blive autentisk – vi har lært at tilpasse os, please andre og lade som om for at høre til. At være autentisk betyder at stå ved den, vi er – og handle herudfra.

 

A står for Autoritet

At være egen autoritet i eget liv. At kunne mærke / lytte til / følge sin egen vej i livet. I stedet for at følge ydre autoriteter, der definerer kasser vi skal forsøge at passe ind i. Det er essentielt at vi kan lade os guide af os selv – indefra – og det, vi kalder eget indre kompas. Kun du ved hvad der er den rette livsstil og vej for dig.

Hvordan kommer du med i ACADEMY A?

Du kommer med i fællesskabet ved at tilmelde dig nogen af vores kurser eller aftener. Nogen af dem er gratis, andre koster lidt.

Vores koncept er, at alle skal kunne deltage så priserne er holdt low cost.

Når du har deltaget på et af vores tilbud, inviteres du automatisk med til den kommende arrangementer, og har adgang til et netværk af ligesindede unge der alle er parat til at støtte dig, hvis du har brug for det.

Måske det også gælder dig? If so, skriv til os eller kig i kalenderen for de næste tiltag, du kan deltage på. Du finder vores kalender – klik her

Frivillige bidrag – Pay it forward

ACADEMY A er et non-profit initiativ, og alle arbejder frivilligt ud fra en filosofi om, at hvis man har nok af noget, kan vi dele ud til andre der kan få gavn af det, vi ved eller har.

Alle undervisere der underviser på gruppeforløb tilbyder derfor deres undervisning frivilligt, som deres bidrag til den unge generation.

Alle medlemmer af ACADEMY A bliver inviteret til at reflektere over, hvor de kan bidrage til helheden med den DE er – uden det nødvendigvis handler om at få igen.

Hvordan kan du blive del af ACADEMY A? – klik her

Hvordan kan du støtte ACADEMY A missionen? – klik her

Hvad laver vi HOS ACADEMY A?

Det er ikke så meget det vi gør, som det vi ER der er afgørende, når vi mødes – hvad end vi mødes til gruppeforløb, tema-aftener eller outdoor camps.

Vi møder altid op, præcis som den vi er – hverken mere eller mindre. Vi deler ærligt ud om hvordan vi har det og hvad vi oplever i en tid, hvor ingen aner hvordan morgendagen ser ud.

Når vi mødes, øver vi os i autentisk adfærd – øver os i at være åbne og ærlige om os selv, vores behov og vores drømme.

Vi deler vores historier og oplevelser, vi spejler os i hinanden, opdager vores forskelligheder OG sammenfald, hvor vi erkender vores egne styrker og egne svagheder – og bliver fascineret af, hvad det vil sige at være menneske.

Vi bliver inspireret af andre, der kommer og fortæller om deres erfaringer og indsigter. Både på gruppeforløb og tema-aftener.

Vi får tilbudt konkrete praktiske redskaber til at leve et autentisk liv, og praktiserer autenticitet, sammen og hver for sig.

Vi viser sårbarhed, glæde, usikkerhed og vores uperfekte jeg. Fordi vi ved, at vi alle bærer masker og vi alle længes efter at blive set, præcis som vi er, uden dom eller vurdering.

Vi roser os selv, fortæller om vores tvivl, håb og drømme. Her kan vi VÆRE præcis som vi er.

Vi deler succesoplevelser, vi fejrer hinandens fremskridt OG vi lærer at stå frem med den vi er, med stolthed. Det er for nogen sværere end at være i det svære.

Vi griner også af og med os selv undervej, for det er nødvendigt når vi starter rejsen mod et mere autentisk liv. Det bliver hurtigt meget seriøst – fordi en del af det at være menneske OGSÅ handler om at kunne få adgang til det svære, turde VÆRE med det svære og italesætte det – uden at vi får angst og skammer os over, at være den vi er.

Og mest af alt ER VI i nuet, hvor vi øver os i at være autentisk sammen med ligesindede med åbenhed, ærlighed og respekt.

 

Vil du også være del af ACADEMY A?

Følg med på instagram og i vores kalender, hvor vi offentliggør nye aktiviteter, eller skriv til os på info@academy-a.dk, så fortæller vi dig, hvad der skal til for at du kan komme med i ACADEMY A. Vi vil elske du er med. 

Vores Nyhedsbrev